I dette fængslende værk trækkes beskueren ind i et stille øjeblik ved vandkanten, hvor bløde bølger leger på overfladen af Seinen. Lærredet er levende med de dynamiske penselstræk, der er typiske for impressionismen, hvilket fremkalder en følelse af bevægelse, der danser gennem scenen. Træerne, iført livlige efterårsfarver af orange og kastanje, indrammer kompositionen smukt, mens refleksionen i vandet skaber en harmonisk dialog mellem virkeligheden og dens spejlbillede. Den ensomme båd, et hviskende tegn på menneskelig tilstedeværelse, glider let, gemt mellem de svajende bølger; her findes en følelse af ro, en hellig pause i tiden.

Farvepaletten taler både om blødhed og vitalitet; varme nuancer væves sammen med kølige refleksioner, hvilket skaber en balance, der berører sjælen. Et væld af grønne og brune nuancer supplerer det brændende løv, mens de bløde blå nuancer af himlen tiltrækker opmærksomheden opad, mens de fangende skyer svæver dovent. Denne blanding både fortryller øjet og fremkalder en meditativ ro, som inviterer én til at sætte sig ved floden, trække den friske luft ind og mærke, hvordan verden omkring en sænker farten. I sin kontekst, skabt i slutningen af det 19. århundrede, inkapsler dette maleri principperne for impressionisme, med fokus på lys, farve og naturens flygtige skønhed. Det er en blid påmindelse om livets flygtige øjeblikke, der for evigt er fanget på lærredet.