Dette fængslende stilleben er fyldt med en overflod af kartofler, der ligger komfortabelt i fletkurve, der ser ud til at omfavne deres jordiske skatte. Mørket omkring scenen fremhæver de organiske teksturer af kartoflerne, hvilket afslører deres beskedne natur. Hver kartoffel, med sine uregelmæssige former og varierede nuancer af brunt og grønt, indgår i en rig dialog mod den mørke baggrund, hvilket understreger deres rustikke charme. En næsten taktil følelse opstår fra maleriet, da betragteren bliver draget ind i scenen, som værdsætter den dagligdags skønhed, der er fanget af kunstnerens pensel.

Van Gogh udnytter mesterligt en begrænset farvepalet, der tillader hver nuance at orkestrere en symfoni af følelser. Mørkegrønne og brune nuancer dominerer og skaber en atmosfære, der føles intim og eftertænksom. Kontrasten mellem de lysere kartofler og den mørke baggrund vakker en følelse af varme midt i de kolde toner, der svøber betragteren i et øjeblik af stille refleksion. Dette værk, malet i en tid med personlige kampe, taler om det enkle men dybe bånd, vi deler med naturen og vores mad, og antyder kunstnerens dybe værdsættelse af de verdslige aspekter ved livet, der ofte overses.