Dette kunstværk præsenterer en omhyggeligt arrangeret samling af kartofler i en rustik flettet kurv, omgivet af mindre knolde spredt ud over en dæmpet overflade. Kompositionen føles forankret og jordnær og vækker en følelse af landlig realisme; de bløde kurver af kartoflerne står i kontrast til de lige linjer af kurven, hvilket skaber visuel harmoni. Van Goghs unikke penselarbejde fanger den subtile tekstur af kartoflerne - hver ser næsten taktil ud, og indbyder seerne til at række ud og føle deres vægt. Den dæmpede farvepalet, domineret af rige brune og grønne nuancer, øger det intime humør i stykket. Lyset danser blidt over overfladerne og fremhæver ufuldkommenhederne og de organiske former af hver kartoffel; det er som om seeren kigger ind i et stille øjeblik i et beskedent hjem.

Den følelsesmæssige effekt af denne stilleben er dyb; den trækker os ind i en verden, der fejrer det almindelige. I konteksten af en kunstnerisk bevægelse, der i stigende grad fokuserer på livlige farver og dynamiske emner, opfordrer Van Goghs valg om at fokusere på almindelige objekter som kartofler os til at anerkende skønheden i enkelhed. Historisk set blev dette værk skabt i en overgangstid i Van Goghs karriere, hvor han udforskede livet for landarbejdere og deres forbindelse til jorden. Kartoflerne kan symbolisere livsophold og hårdt arbejde, og forankrer seeren i livets daglige kampe og glæder. Dette værk er et vidnesbyrd om Van Goghs dygtighed i at forvandle ydmyge emner til objekter af dyb respekt og æstetisk værdsættelse.