Værket fanger et roligt øjeblikk i udkanten af en fabrik til fliser, en scene indrammet af vidtstrakte marker. Bygningen, beskeden men robust, er et vidnesbyrd om flid, med sine symmetrisk placerede vinduer og tydelige skorstene, der strækker sig mod himlen som fingre, der peger opad. Det omkringliggende landskab, tegnet med delikate linjer og subtile teksturer, vækker en følelse af harmoni mellem det landlige miljø og menneskelig aktivitet—der er en blid rytme, når en hestetrukket vogn passerer. Et ensomt træ, der let svajer i vinden, tilføjer en rolig kontrast til den stående fabrik, idet det personificerer naturens modstandsdygtighed ved siden af det industrielle liv.

Farvepaletten, selvom den primært er monokrom, leger med interaktionen mellem lys og skygge, og giver en nuanceret dybde til kompositionen. Skuggningsteknikken, der er kendetegnende for Van Goghs tidlige værker, giver værket en taktil kvalitet og en følelse af bevægelse, der bringer scenen til live. Når man ser på dette værk, fremkalder det en følelse af nostalgi og refleksion—et snapshot af livet, der væver arbejde og jordens overflod sammen. Dette stykke er betydningsfuldt, ikke kun som en repræsentation af Van Goghs udforskning af hverdagslivet, men også som en refleksion over den sociale transformation i slutningen af det 19. århundrede, da industriens invasion begyndte at omforme Europas landskaber.