Dette fængslende selvportræt udstråler en dyb følelsesmæssig intensitet, smukt indkapslet i Van Goghs ekspressive penselstræk og livlige farver. Kunstnerens hoved, kronet med en strålende stråhat, tiltrækker straks opmærksomhed; hatten, med sine lyse gule nuancer, står i dramatisk kontrast til den subtilt teksturerede baggrund af bløde jordfarver. Penselstræk ser ud til at danse på lærredet, hvilket skaber en næsten taktil oplevelse, mens lagene af maling væves sammen for at danne hans slående ansigt.

Van Goghs ansigt, med sine gennemtrængende blågrønne øjne og den flammende orange skæg, fremkalder en følelse af umiddelbarhed og intimitet. Der er en råhed i hans selvfremstilling, som afslører ikke blot hans fysiske træk, men også en følelsesmæssig tilstand, der indbyder beskueren til at reflektere over hans indre verden. Farvesamspillet er særligt bemærkelsesværdigt; de komplementære nuancer af blå og gul fremkalder en varme, der tiltrækker beskueren og vækker nysgerrighed. Som en refleksion af hans kunstneriske rejse fungerer dette værk som et fascinerende indblik i kompleksiteten af Van Goghs psyke—både sårbar og besluttet, passioneret og plaget—sat i kontrast til den livlige baggrund af hans unikke kunstneriske stil.