I dette fængslende værk træder en figur frem, indhyllet i en rig, mørk atmosfære, der taler om mysterium og introspektion. Mandens ansigt, subtilt belyst af hans egen tilstedeværelse, bærer en rørende dybde; hans store, udtryksfulde øjne ser ud til at trække beskueren ind i hans verden af tanker og følelser. Den pibe, der hviler mellem hans læber, tilføjer ikke blot et element af kontemplation, men forstærker også karakterens appel, idet der antydes ufortalt historie og en baggrund beriget med erfaringer.

Penselstrækene er bemærkelsesværdigt løse, men alligevel bevidste; Van Goghs karakteristiske stil stråler gennem virvlede stræk, der giver liv til motivet. Farvepaletten er slående, domineret af dybe grønne og jordfaver, der vækker følelser af melankoli. Disse nuancer kontrasterer stærkt med mandens lyse hud, hvilket får ham til at fremtræde på den mørke baggrund. Dette værk inviterer til en følelsesmæssig forbindelse, hvilket får beskueren til at reflektere over mandens historie og den atmosfære, han befinder sig i. Det fanger ikke kun et øjeblik, men også en stemning – et portræt af menneskeheden.