I dette fængslende værk trækkes vi ind i en rolig scene omfavnet af frodig grønt; kvinden, iført en flydende perle-hvid kjole, står elegant ved siden af en solbeskinnet bue. Stoffet strømmer fra hendes skulder og danner en smuk kontrast til væggens jordenfarver bag hende. Hun holder en buket af delikate hvide blomster, som ser ud til at genlyde med forårets livlige essens. De fine træk i hendes profil antyder en tid med klassisk skønhed, men der er en aura af mystik, når hun blidt ser hen imod potten der hviler på en hylde — hendes handlinger er dybt gennemsyret af rituels betydning.

Kunstneren har brugt bløde penselstræk, der giver maleriet en drømmelignende kvalitet; baggrunden svinder ind i lag af livlige grønne nuancer, som antyder den vitalitet som naturen omkring hende har, mens pastelnuancerne omfavner området omkring hende. Denne farvepalet harmonerer med den fredelige atmosfære, hvilket fremkalder en følelse af stille introspektion. Waterhouses mestring af lyset giver liv til hendes figur, hvilket giver hende en eterisk glød, der fanger beskuerens opmærksomhed og inviterer dem til at reflektere over betydningen af det indfangede øjeblik. Historisk set afspejler dette værk den romantiske og mytiske fascination ved slutningen af det 19. århundrede, idet det skildrer et øjeblik, der overskrider det banale, hvilket afspejler vores dybe behov for forbindelse med naturen og det guddommelige.