Maleri inviterer til et øjeblik af stille kontemplation, et glimt ind i en verden af ​​fredfyldt skønhed. Tre figurer er hjertet i denne scene, hver gennemsyret af en unik tilstedeværelse; to af dem står tæt sammen, deres former er yndefuldt sammenflettet. Hudtonerne, gengivet med en rig, jordagtig palet, antyder en forbindelse til selve jorden. En figur, en kvinde, der sidder i baggrunden, vender sig væk fra beskueren, hendes kropsholdning antyder introspektion eller måske et øjebliks hvile.

Kunstnerens teknik er tydelig i de dristige penselstrøg og den bevidste udfladning af rummet; de livlige, næsten unaturlige farver skaber en følelse af drømmende uvirkelighed. Kompositionen med sin arrangement af figurer, træer og et gobelin af ​​lyserøde og grønne nuancer fører øjet gennem maleriet med en næsten musikalsk rytme. Det er, som om kunstneren hvisker hemmeligheder om et skjult paradis, et sted hvor tiden er sænket til et slapt tempo, og verden er badet i en evig solnedgang. Det fremkalder en følelse af længsel, en længsel efter en enklere, mere harmonisk tilværelse.