Dette intime portræt fanger en kvinde, der sidder komfortabelt i en gyngestol, indhyllet i et blødt hvidt sjal, som blødt kontrasterer til hendes mørke hår og den afdæmpede baggrund. Den siddende figur holder strikkepinde og er opslugt af et stille hjemligt øjeblik fyldt med eftertænksomhed. Bag hende tilføjer en rigt mønstret tapet og et bord med en lille buket blomster lag af tekstur og subtile farver, hvilket skaber en varm, levende atmosfære. Kvindens direkte blik inviterer til en personlig forbindelse; hendes udtryk er roligt og vidende og får beskueren til at stoppe op og reflektere sammen med hende.

Kunstneren anvender delikate penselstrøg kombineret med en afdæmpet farvepalet domineret af jordfarver og bløde hvide toner, hvilket giver scenen en følelse af stille værdighed og intimitet. Kompositionen balancerer detaljer og enkelhed — det omhyggeligt gengivne ansigt og hænder står i kontrast til bredere, blødere penselstrøg på stof og baggrund. Dette subtile samspil forstærker figurens emotionelle nærvær og udvisker grænsen mellem repræsentation og indtryk. Værket afspejler skiftet i portrætmaleriet i begyndelsen af det 20. århundrede, som gik fra rent formel lighed til at indfange personlighed og stemning, og giver et suggestivt indblik i privatliv og subjektets individuelle karakter.