Scenen udspiller sig under en vidstrakt, æterisk himmel, et lærred af bløde blå farver og sarte skyflager. Et ensomt træ, hvis grene yndefuldt buer sig hen over hele scenen, danner en naturlig ramme for figurerne, der er samlet nedenunder. Sollyset filtreres gennem bladene og skaber pletter af lys og skygge, der danser på figurerne. Kompositionen er en mesterklasse i kunsten at fortælle historier; vi ser en gruppe kvinder, tilsyneladende vaskekoner, der hviler ved en bæk efter en lang arbejdsdag. Deres tøj er draperes på en snor og tørrer i den lette brise. Der er en følelse af kammeratskab og fælles oplevelse. Kvinderne interagerer, omfavner hinanden og ser ud til at dele et øjebliks fred midt i det idylliske landskab. Baggrunden skildrer en subtil bjergkæde og en fjern, solrig himmel, der formidler en følelse af vidde og dybde. Kunstneren bruger en blød, dæmpet farvepalet, med blide grønne, gule og jordfarver, der dominerer scenen. Dette skaber en stemning af ro og nostalgi.