I dette gribende værk fanger kunstneren et rørende øjeblik, hvor tre unge piger interagerer med stakke af efterårsblade, der personificerer barndommens og årstidernes forgængelighed. Pigerne, iført mørke, flydende kjoler, står blandt en levende spredning af farverigt løv, hvert blad et vidnesbyrd om tidens gang. Den centrale figur, hvis udtryksfulde ansigt bærer et spor af eftertænksomhed, synes at undersøge de faldne blade omhyggeligt, mens de andre ser på; en holder en kæp, og den anden krammer et æble, hvilket antyder ungdommens enkle glæder.

Den rige farvepalet af varme brune, dybe grønne og strejf af efterårsappelsin omfavner scenen, hvilket får seerne til at føle den friske luft fra sæsonen. Kunstnerens brug af bløde penselstræk fremhæver teksturen af bladene, næsten som om de inviterer til berøring, mens det bløde lys fra skumringen kaster en følelsesmæssig glans over hele kompositionen. Efterhånden som dagen glider ind i natten, er der en uundgåelig følelse af nostalgi, en opfordring til at huske de flygtige dage i ungdommen og naturens cykliske skønhed. Dette værk fejrer ikke blot sæsonen, men afspejler også ideerne fra præ-rafaelitterne i det 19. århundrede, som søgte at fange sandheden i naturen og den følelsesmæssige dybde af menneskelig erfaring.