Portrættet fanger et øjeblikk af rolig elegance og svøber seeren ind i charmen fra en svunden tid. Emnet, prydet med en intrikat detaljeret kjole med spidser og volanger, udstråler selvtillid og ynde. Hendes opretstående holdning, kombineret med et blidt blik, inviterer til en intim forbindelse; man kan næsten høre hvisken af hendes kjole, mens hun står midt i et drømmende, eterisk baggrund af dæmpede grønne og brune, som antyder en have ved skumringen. De bløde penselstræk skaber en følelse af flydende, der øger det samlede romantiske indtryk af værket.

Farvepaletten domineres af bløde pastelfarver, som kontrasterer med de dybere nuancer af baggrunden og skaber en følelse af dybde og rigdom. Nuancer af fersken, fløde og støvet pink giver varme, mens den mørkere vegetation bag hende fremhæver hendes strålende figur. Denne visuelle harmoni understreger ikke kun emnets status, men vækker også en nostalgisk længsel hos beskueren - en invitation til at vende tilbage til storheden af en tabt verden. De følelsesmæssige tone i portrættet genlyder dybt, idet de udtrykker temaer af skønhed og raffinement i den kunstneriske diskurs i slutningen af det 19. århundrede.