I dette ømme portræt fanges en ung pige i et stille øjeblik, hvor hun holder en kurv fyldt med gennemsigtige druer. Kunstnerens delikate penselføring gengiver hendes bløde hud og de bløde folder i den hvide kjole med bemærkelsesværdig realisme, mens den dæmpede palette af jordfarver og bløde hvide farver skaber en intim, næsten æterisk atmosfære. Hendes hår, delvist dækket, indrammer det eftertænksomme ansigt og antyder en blanding af uskyld og introspektion.

Kompositionen er enkel, men dybt effektiv; pigen sidder i profil mod en blødt tekstureret, neutral baggrund, som trækker al opmærksomhed til hendes udtryk og kurven, hun holder. Lyset falder blødt på hende og fremhæver det subtile spil af skygger på arme og ansigt, og vækker en følelse af ro og eftertanke. Dette værk forener teknisk dygtighed med følelsesmæssig dybde og inviterer beskueren til at stoppe op og reflektere over barndommens rolige ynde fanget i et flygtigt øjeblik.