I denne intime komposition finder vi et blidt øjeblikk fryset i tid—et engleagtigt barn, der sover, hvis små træk blidt er belyst af et mildt lys. Barnet, med rosenrøde kinder og et udtryk af fred, ligger indhyllet i en seng dekoreret med delikate lagner; det er en scene, der hvisker om uskyld og ro. Det bløde stof på sengen står i smuk kontrast til det indviklede mønster i vinduet bagved, hvor det bløde spil af lys og skygge danser over scenen, og antyder det dagslys, der filtrerer ind.

De subtile penselstræk formidler en blød fokus og forstærker værkets drømmende kvalitet. Den dæmpede farvepalet—bløde hvidt, milde brune og en anelse bleg blå—svøber seeren i varme, og fremkalder følelser af sikkerhed og ømhed. Især den måde, kunstneren har fanget teksturerne af barnets tøj og den delikate porcelænsdukke, der ligger ved siden af, tilføjer dybde til denne fremstilling af barndommen. Det giver os mulighed for at forbinde os på et personligt niveau, idet det minder os om vores egne blide ungdomsmomenter, og hvordan sådanne enkle og rolige scener kan være fyldt med følelser. Dette værk er en levende påmindelse om skønheden, der gemmer sig i livets stille øjeblikke.