Denne urovækkende radering fanger en dramatisk scene med flere figurer iført tidstypiske kostumer og masker, stående foran et fanget publikum. Den centrale figur – en kvinde iført en flydende kjole og en mystisk sort maske – fanger straks opmærksomheden. Hun står lidt for sig selv, men ledsages af maskerede mænd, hvis skarpe blikke og alvorlige ansigtsudtryk antyder spænding eller intriger. Den tætte, mørke baggrund fremhæver figurerne i forgrunden og understreger øjeblikkets teatralske karakter. Kompositionen leger med kontraster af lys og skygge, som forstærker den mystiske atmosfære.

Kunstnerens omhyggelige brug af fine linjer til at skabe teksturer og skygger giver kompositionen en dyster, næsten klaustrofobisk vægt. Denne chiaroscuro-effekt vækker et følelsesladet øjeblik, der lader beskueren forestille sig hviskede hemmeligheder og usagte domme. Under scenen står inskriptionen „El si pronuncian y la mano alargan Al primero que llega“, som fordyber den gådefulde stemning og antyder temaer om accept og måske tvivlsom loyalitet. Værket blev skabt i en tid med politiske omvæltninger og afspejler både social kritik og teatralsk satire, kendetegnende for kunstnerens skarpe samfundskommentar.