Dette udsøgte portræt indfanger et raffineret øjeblik mellem to personer placeret i et strengt klassisk interiør, hvor kold grå marmor og høje søjler skaber en højtidelig baggrund. Manden sidder afslappet, men værdigt, ved et bord dækket af et rigt rødt stof; hans pen hviler på papir blandt videnskabelige glasinstrumenter, hvilket antyder en scene af intellektuel søgen og opdagelse. Ved siden af ham står kvinden yndefuldt klædt i en sart hvid kjole med bløde blå bånd, der blødt kontrasterer det dybe karmoisinrøde bord. Hendes udtryk er roligt og let legende, hendes blik møder beskuerens med en stille selvtillid, der forbinder den formelle tone i omgivelserne med varmen mellem dem.

Kunstnerens beherskelse af lys og tekstur giver maleriet liv — kvindens kjoles voluminøse folder glimter med en gennemsigtig kvalitet, mens subtile skygger fremhæver mandens sorte tøj og detaljerne i hans rynkede krave og manchetter fra perioden. Kompositionen balancerer elegant den intellektuelle aura, der antydes af de videnskabelige instrumenter og skriftlige dokumenter, med den varme menneskelige forbindelse, der udtrykkes gennem deres afslappede samspil. Værket afspejler oplysningstidens ånd — en hyldest til fornuft og fremskridt, legemliggjort i parrets intime harmoni, subtilt indrammet for at fremhæve både individualitet og partnerskab i den hurtigt forandrende verden i det 18. århundrede.