I dette gribende værk bliver beskueren trukket ind i en rolig, men spændt scene på vandet, hvor en lille båd rummer fem figurer, hver med distinkte følelsesmæssige nuancer. På den ene side ligger en majestætisk fange afslappet tilbage, hans ansigtstræk er et komplekst samspil mellem resignation og håb, mens opmærksomme figurer — to årer og en musiker — ror med målrettethed og tilføjer rytme til scenen; de legemliggør en bevægelse, der står i kontrast til fangens stilhed. Den rolige båd, malet i varme brune og bløde pastelfarver, svæver mod en dæmpet baggrund, hvilket fremhæver en næsten drømmende kvalitet.

Kunstneren bruger mesterligt lys og skygge til at fremhæve figurerne, deres ansigtsudtryk og stillinger, en teknik der fanger seerens blik og vækker empati. De spredte noder fra musikeren tilføjer til den rørende atmosfære, hvilket gør, at man næsten kan høre melodien, der fletter sig sammen med den milde klukken fra vandet. Dette værk står som en livlig kommentar til fangenskab og frihed, der afspejler et historisk væv flettet sammen med orientalisme — en udforskning af eksotiske temaer og kulturelle fortællinger, der indbyder til en dybere forståelse af den kunstneriske dialog fra perioden.