Denne rolige scene fanger et ømt øjeblik mellem to figurer, der sidder på en solbeskinnet marmorterrasse med udsigt over et roligt hav. Kvinden til højre, iført en flydende, sart grøn kjole af blødt, gennemsigtigt stof, udstråler en mild ynde, mens hun holder en skrøbelig buket i den ene hånd. Hendes blide udtryk og afslappede kropssprog står i kontrast til figuren til venstre, der fremstår mere introspektiv, bøjer hovedet og kysser kvindens hånd i en gestus af ærbødighed eller afsked. Det subtile spil af lys og skygge over marmorets overflade og de draperede klæder viser en udsøgt beherskelse af naturalistiske detaljer og tekstur. Den afdæmpede, men lysende farvepalette — bløde blå, grønne og cremefarvede nuancer — fremkalder en rolig atmosfære og badet scenen i et varmt, gyldent skær, der antyder eftermiddagssolens lys.

Kompositionens balance opnås gennem placeringen af figurerne, de flydende linjer i kvindens kjole og den brede horisont bag dem, der leder beskuerens blik mod det rolige havlandskab. Dette maleri inviterer til refleksion over temaer som kærlighed, afsked og skrøbelige menneskelige forbindelser, forstærket af kunstnerens raffinerede penselstrøg og subtile tonale overgange. Det klassiske miljø og tøjet antyder en antik verden, et kendetegn ved det 19. århundredes akademiske maleri, der kombinerer idealiseret skønhed med følelsesmæssig dybde og skaber en tidløs fortælling, der stille resonnerer i beskuerens fantasi.