Kunstværket konfronterer os med en isnende scene, en dyster skildring af lidelse og overhængende død. En mand er siddende, hans krop er forvredet i en stilling af nederlag og smerte. Han er bundet til en grov trækonstruktion; et groft metalinstrument, sandsynligvis en garrotte, er placeret ved hans halsbund. Kunstnerens mesterlige brug af skygge og linje skaber en følelse af klaustrofobi; rummet synes at lukke sig om figuren og forstærke hans isolation og fortvivlelse. Den dystre atmosfære forstærkes af de minimale detaljer, der fokuserer beskuerens opmærksomhed på den centrale figur og hans vanskelige situation. Man kan næsten høre den tunge stilhed, der gennemsyrer scenen, kun afbrudt af motivets overfladiske åndedrag, som hver især er et vidnesbyrd om hans døds nærhed. Kompositionen er slående: Mandens krop er vinklet, hans blik er rettet opad – måske en tavs bøn eller et sidste blik på verden. Et lys på siden tilføjer et glimt af belysning, men kaster også en lang skygge, en visuel metafor for den forestående mørke.