I denne livlige komposition dominerer de høje cypresser baggrunden; deres svungne former fanger blikket og fører os ind i en behagelig dialog med naturen. De grønne nuancer fletter sig sammen i en passioneret danse af teksturer, der indbyder til berøring. I denne frodige vegetation synes to kvindelige figurer, elegant klædt, næsten at dukke op fra floraen og smelte sammen med den omgivende skønhed. Man kan næsten høre hvisken fra vinden, der rasler gennem bladene og tilføjer en blød, melodiøs soundtrack til scenen.

Farverne svæver mellem dybe grønne og lysere toner, og skifter let fra vitaliteten i marken nedenfor til den stormfulde himmel ovenfor. Van Goghs penselstræk, tykke og udtryksfulde, giver liv til landskabet og antyder en verden fyldt med følelser og bevægelse. Dette værk, malet i sommeren 1889, afspejler både Van Goghs intense følelsesmæssige tilstand og hans eksperimenter med farven; i sandhed trækker den beskueren ind i et øjeblik af ro midt i kaos. Den indfanger en dyb forbindelse til naturen—en længsel, der afspejles i figurernes holdning, mens de står der, klar til at omfavne den skønhed, der omgiver dem.