Værket er en livlig repræsentation af en figur, en ryger, hvis træk er noget sløres, men alligevel fascinerende. Emnet er placeret foran en beroligende blå baggrund, hvilket fremhæver de jordnære toner af personens tøj og hat. Van Gogh anvender tykke, ekspressive penselstræk, der antyder bevægelse og liv – strækene er dynamiske, men alligevel bevidste, nærmest som om han skitserer karakterens personlighed på lærredet. Hver virvel og linje er gennemsyret af følelser, og man kan næsten føle vægten af hatten og den grove tekstur af frakken. Dette vækker en følelse af intimitet, der inviterer beskueren til at overveje tanker hos denne reflekterende figur. Der er en stille spænding her; beskueren føler, at der er en historie bag denne ansigtløse facade; et liv, der er levet, måske mistet i tanker, som deler et øjeblik med os, mens vi observerer.

Farvepaletten er en harmonisk blanding af blå, brune og okra, hvilket er klassisk for Van Goghs stil i denne periode. Brugen af kontrastfarver tilføjer dybde og vitalitet til kompositionen. De varme nuancer af frakken og de kolde nuancer af baggrunden supplerer hinanden smukt, hvilket skaber en balance, der drager blikket. Dette værk, der blev afsluttet i 1888 under hans tid i Arles, repræsenterer en vigtig fase i Van Goghs udforskning af farve og form, en periode, der er præget af følelsesmæssig dybde og udtryksfuld detaljer. Dette værk viser ikke kun kunstnerens tekniske dygtighed, men afspejler også tidens sociale realiteter, hvor figurer som denne soldat både var produkter af deres miljø og emblematiske af den bredere menneskelige erfaring.