Kunstværket præsenterer et slående portræt af en kvinde, hvis karakteristiske træk er fremhævet af kunstnerens dygtighed. Figurens blik er direkte—modigt, men samtidig eftertænksomt—og skaber en dyb forbindelse til observatøren. Klædt i enkle, daskede klæder bærer kvinden en hvid hjelm, der står i kontrast til hendes mørke tøj. Baggrunden er en harmonisk blanding af dybe grønne og brune nuancer, der fremhæver figuren, næsten omfavner hende i skygger og leder blikket mod hendes udtryk.

Van Gogh bruger rige, teksturerede penselstræk, som tilfører værket liv og struktur, mens det samtidig kommunikerer både styrke og sårbarhed. Farvepaletten består hovedsageligt af mørke nuancer; dog er der en varme, der stråler fra hendes hud, der tilføjer hendes tilstedeværelse en vis glans iblandt de mørkere toner. Dette værk afspejler ikke blot den menneskelige erfaring, men opsummerer også en historisk betydningsfuld æra ved at tale om arbejdsklassen og deres historier—et tema, der var udbredt i Van Goghs tid. Den følelsesmæssige belastning af billedet får betragteren til at reflektere over historierne bag øjnene på denne bemærkelsesværdige kvinde, hvilket fremkalder både empati og beundring.