Denne betagende maleri dypper beskueren ned i en strålende sommerdag på stranden, hvor glæden ved ungdommen vises i al sin pragt. Scenen viser tre børn, der løber langs kysten, deres kjoler blafrer, mens de sprøjter i de lave bølger. Hvert barn udstråler en følelse af grænseløs glæde med glade ansigtstræk fanget i et spontane øjebliks leg. De stærke farvekontraster giver liv til scenen; de dybe blå nuancer fra havet står i smuk kontrast til de varme sandfarver og de bløde hvide kjoler på børnene.

Kompositionen fanger effektivt den livlige bevægelse af figurerne mod den dynamiske baggrund af havet. Den intrikate håndtering af lys og skygge formidler en håndgribelig varme, der antyder varmen fra middagssolen, som spreder sig over deres unge former. Joaquín Sorollas teknik stråler i den måde, han lagvis påfører penselstræk for at skabe strukturer, der vækker den funkende kvalitet af vandet og blødheden af bomuldsstoffet. Med hver penselstræk kan man næsten høre latteren og mærke havbrisen, der omslutter disse børn— en flygtig men evig fejring af barndommens uskyld, der vækker nostalgi i beskueren for de bekymringsløse dage tilbragt ved vandet.