I dette gripende maleri dominerer en rustik bondegård landskabet, dens stråtag står imod den melankolske himmel. De dæmpede grønne og brune nuancer skaber en næsten drømmende atmosfære, der indbyder beskueren til at overveje de historier, der ligger gemt inde i disse enkle vægge. Rundt om huset er der høje, sandsynligvis bunke med tørv, der minder om den slidte tilværelse i landbruget. Gårdens trappetrinsstruktur, med sin mørke dør der næsten ligner en indgang til et andet rige, fanger blikket og opfordrer til kontemplation.

Van Goghs penselarbejde her er både udtryksfuldt og bevidst; de hurtige penselstræk formidler tekstur og bevægelse og giver stykket en subtil dynamik. De tunge skyer hænger over hovedet, og tilføjer et dystert præg, der afspejler kunstnerens følelsesmæssige landskab i denne periode. Den lave horisont inviterer beskueren til at se dybere, hvilket vækker nostalgiske følelser og måske et ønske om landlivets enkelhed. Dette værk er en perfekt blanding af naturlig skønhed og menneskelig håndværk og fanger det tidløse forhold mellem landskab og bolig.