Dette maleri viser et stort træ, der er blevet fældet, men som alligevel skyder nye, livskraftige skud. Den robuste stamme er tydeligt beskåret, men den blomstrer igen med friske grene, hvilket symboliserer livets genopstandelse. Den traditionelle pensel- og blækteknik fremhæver kontrasten mellem stammen og de levende blade. I baggrunden ses bløde bjerge i blå og grå nuancer, hvilket tilfører dybde og ro.

Foran træet står tre små mennesker, der symboliserer forbindelsen mellem generationer og naturen. Den lodrette kalligrafi til højre fuldender maleriet med et poetisk budskab om håb og fornyelse trods modgang.