Portrættet udstråler en følelse af rolig selvsikkerhed og fanger essensen af portrætmaleri i begyndelsen af det 20. århundrede. Subjektet, klædt i en formel mørk dragt, sidder i en elegant lænestol, og udstråler en aura af værdighed og selvsikkerhed. Hans kropssprog — let afslappet, men stadig værdigt — inviterer seerne til at reflektere over hans personlighed og livserfaringer. Sorolla anvender mesterligt en begrænset, men sofistikeret farvepalet, der domineres af dybe sorte, grønne og subtile højdepunkter, som oplyser subjektets ansigt. Denne interaktion mellem lys og skygge tilfører ikke blot dybde men guider også seerens blik til de udtryksfulde ansigtstræk, hvor kunstnerens penselstræk fanger nuancerne af hudfarver og følelser.

Baggrunden er præget af bløde penselstræk, der giver en kontrast, som fremhæver figuren. Dette valg af komposition forstærker tilstedeværelsen af subjektet, der elegant er omgivet af rig grønt. Figurens elegance mod den mørkere baggrund vækker en følelse af tidløshed, men forbinder også med de bredere kunstneriske bevægelser fra den tid — en periode, hvor portrættet var både en udforskning af personlighed og en social erklæring. Sorollas karakteristiske teknik til at blande lys og skygge tilfører et mærkbart følelsesmæssigt vægt til værket og indbyder seeren til et øjeblik af selvrefleksion. Ingen kan undgå at føle en forbindelse til objektet, et kort glimt af en verden af raffinement og stille styrke.