Denne rå, næsten kliniske skildring gennemborer hjertet med sin rå sårbarhed. En kvinde, gengivet med skeletagtig skrøbelighed, står i centrum, hendes form delt af et ansigt, der er badet i tårer. En delikat perlekæde pryder hendes hals, en gribende kontrast til tragedien, der udspiller sig i og omkring hende. Dråber, tunge af sorg, falder fra hende og afspejler tårerne, der løber ned ad hendes ansigt, og dem, der falder fra en halvmåne på himlen. Kompositionen er minutiøst detaljeret, men råheden i den sort-hvide palet forstærker den følelsesmæssige vægt. Kvindens blottede torso afslører et foster i udvikling; et lille liv, der tragisk er gået tabt. En lille figur hviler nedenunder, forbundet med en delikat livline. De omkringliggende billeder af organiske former, herunder det, der ser ud til at være en livmoder og forskellige planter, understreger temaerne om livet, tabet og kroppens skrøbelige processer. Kunstneren bruger en subtil, men kraftfuld brug af linjer og detaljer til at formidle enorm smerte og sorg, hvilket giver et intimt indblik i en dybt personlig oplevelse.