I dette bevægende værk kan man føle det hårde arbejde og den menneskelige udholdenhed, der er indkapslet i figuren af en ung tærsker. Van Gogh anvender udtryksfulde penselstræk, hver bevægelse af malerkniven ekkoer det fysiske arbejde hos arbejderne, mens de beslutsomt svinger deres værktøj. Baggrunden er levende illustreret med et strejf af kaotisk energi, der skildrer ikke kun handlingen, men også årstiden – et overgangsøjeblik, der er modent til at blive høstet. Mandens bare fødder, plantet fast blandt det gyldne hø, symboliserer hans forbindelse til jorden – en tavs vidnesbyrd om hans arbejde og livets cyklus selv.

Farvepaletten bruger rige gule og jordbrune nuancer, der skaber en harmoni, der synger om høsten og håbet. De solbelyste marker bliver til et hav af guld, der står smukt i kontrast til de bløde blå nuancer af himlen og de matte, rustikke nuancer fra laden. Dette maleri fungerer ikke kun som en hyldest til landbrugsarbejde, men fanger også essensen af den menneskelige ånd; man kan næsten høre høets raslen og føle solen varme, mens arbejderen kæmper imod vægten af sin opgave. Van Goghs perspektiv forstærker den følelsesmæssige vægt og indbyder seeren til at overveje arbejdets værdighed - en vedvarende påmindelse om menneskehedens forhold til naturen og jorden, der understøtter os.