Kunstværket præsenterer en scene befolket af tre figurer, ætset med en rå, næsten skeletagtig kvalitet. Kunstneren har brugt en teknik, der minder om ætsning, med linjer, der formidler formerne med en rå, uforfinet energi. Kompositionen er asymmetrisk og trækker beskuerens øje først til figuren, der sidder til venstre, en mand med et markant ansigtstræk og en træt holdning. Hans blik er rettet mod en central figur, en kvinde dækket af en hovedbeklædning, som ser ud til at tilbyde noget. En ung kvinde, der står til højre, er fokuspunktet. De skarpe kontraster og de ubøjelige linjer formidler en følelse af uro eller dyster kontemplation og afspejler de turbulente tider, hvor den blev skabt.