I denne fængslende scene bevæger den centrale figur sig — en danser iført lette, flydende klæder — yndefuldt og tiltrækker al opmærksomhed med sin livlige positur. Omkring hende sidder en gruppe mænd iført rige, traditionelle mellemøstlige kostumer, afslappede, men opslugte af forestillingen. Rummet er et rustikt, noget dunkelt interiør, oplyst af blødt lys, der filtreres gennem buer og fremhæver støvede vægge dekoreret med våben og skygger.

Kunstnerens dygtighed vises i den fine balance mellem levende farver og jordtoner, med detaljer, der skildrer de indviklede tekstiler og publikums udtryksfulde ansigter. Kompositionen leder på kyndig vis betragterens blik mod danseren, hvis glans står i kontrast til den mørke baggrund og skaber en sanselig og mystisk stemning. Værket inviterer til at forestille sig musikkens rytme og dansens narrative charme og fanger ikke blot en kulturel ceremoni, men også den intime følelsesmæssige udveksling mellem udøver og publikum. Værket er forankret i 1800-tallets orientalistiske maleri og afspejler tidens fascination af eksotisme og teater, samtidig med at det hylder teknisk finesse og dramatisk fortælling.