Dette kunstværk fremkalder en følelse af stille kontemplation; den blide scene skildrer et barn, der tilsyneladende sover og hviler sit hoved på et bord. Kunstnerens brug af dæmpede farver, domineret af blå, brune og bløde gule, skaber en rolig atmosfære, som en vuggevise i visuel form. Penselstrøgene er sarte, næsten pointillistiske i deres anvendelse, hvilket giver en tekstureret kvalitet, der trækker øjet hen over overfladen.

Kompositionen er enkel, men effektiv. Den sovende figur fylder en betydelig del af lærredet og retter beskuerens fokus mod motivets fredelige tilstand. En stor, udsmykket kande og nogle andre genstande er i nærheden, hvilket tyder på en hjemlig indstilling. Baggrunden, fyldt med abstrakte former og former, bidrager til værkets drømmende kvalitet og antyder måske de ubevidste tanker og følelser hos det sovende barn. Det overordnede indtryk er af sindsro og intimitet, et glimt af et privat øjeblik af hvile.