I dette rørende værk står en ensom soldat midt i et dystert krigslanskab, opslugt af et øjeblik af dyb introspektion. Iført en levende rød uniform, der står i skarp kontrast til de matte brune toner på slagmarken, holder han et brev – formodentlig nyheder fra hjemmet – tæt på sit ansigt. Udtryk på hans ansigt og brevet ser ud til at formidle en række følelser: håb, længsel, måske endda sorg. Bag ham krymper vage figurer sig i baggrunden, hvilket fremhæver følelsen af isolering midt i kampene. Valget af nuancer kalder på en blanding af varme og ødelæggelse, med det specifikke mål at vække empati hos beskueren. Kunstneren fanger spændingen fra krigstiden, hvor selv den mindste symbol kan have en enorm betydning.

Selve kompositionen dykker ned i kontrasten mellem soldatens livlige beklædning og den dystre omgivelse. Millais bruger lys og skygge mesterligt; de lysende elementer tiltrækker straks beskuerens opmærksomhed direkte mod soldaten, hvilket gør ham til fokuspunktet blandt den matte baggrund. Detaljerne i hans tøj, fra komplekse mønstre til bløde teksturer, tilføjer en taktil kvalitet til værket. Denne udarbejdningsproces inddrager ikke kun livligt et øjeblik i tid, men fanger også essensen af menneskelige følelser i oprevne tider og inviterer beskueren til at reflektere over deres egne forbindelser og separationsfølelser.