Dette fængslende portræt viser en ung kvinde siddende med overkroppen nøgen og et roligt, næsten tænksomt udtryk. Kontrasten mellem hendes blege hud og det dyb violette skørt omkring taljen fanger straks opmærksomheden, mens hendes sarte hænder hviler blødt i skødet og holder en blød lyserød rose. Baggrunden er fyldt med en rig, varm gul tone, som synes at omslutte hende i en gylden aura og skaber en intens, men intim atmosfære. Kunstnerens penselføring viser stor opmærksomhed på hudens glathed og subtile konturer, hvilket giver portrættet en levende og øm følelse. Hendes mørke, bløde krøller indrammer ansigtet, og det let fjernede blik fremkalder associationer til eftertænksomhed og stille værdighed.

Vallotton balancerer her realisme med næsten streng enkelhed og undgår unødvendige detaljer for at fokusere på modellens følelsesmæssige essens og det subtile samspil mellem farver. Kompositionen er omhyggeligt afbalanceret; siddestillingen og rosen bliver symboler på kvindelighed og sart skønhed, mens den enkle baggrund forstærker det følelsesmæssige fokus på kvinden selv. Arbejdet, der blev malet i 1914, befinder sig på krydsfeltet mellem traditionelt portræt og modernistiske tendenser og afspejler begyndelsen af det 20. århundredes ændringer i tilgangen til menneskelig figur og indre liv.