Dette intime portræt fanger en ung pige, der sidder på en træstol og holder en sart vifte. Pigen, iført en dybblå forklæde over en hvid bluse, er malet med bløde, teksturerede penselstrøg, der giver scenen en øm, næsten hviskende kvalitet. Baggrundens afdæmpede jordfarver, gennemvævet med lys og skygge, skaber en rolig og eftertænksom atmosfære, der antyder et øjebliks pause eller indadvendthed. Det subtile lysspil fremhæver pigens eftertænksomme udtryk og de bløde krøller i hendes hår, hvilket vækker en følelse af uskyld og stilhed.

Kompositionen er omhyggeligt afbalanceret, med pigens figur placeret en smule væk fra centrum, hvilket leder beskuerens blik langs diagonalen dannet af stolen og viften. Kunstnerens penselstrøg er løse, men bevidste, smelter figuren sammen med omgivelserne, samtidig med at der bevares et tydeligt fokus på hendes tilstedeværelse. Den afdæmpede palette af brune og blå toner, fremhævet med hvide accenter, formidler både varme og tilbageholdenhed og forankrer værket i et hjemligt interiør fra slutningen af 1800-tallet. Maleriet føles som en stille samtale gennem tiden — et intimt glimt af barndom og øjeblikkenes blide strøm.