Denne fængslende vinterscene skildrer en snedækket vej, der snor sig gennem et landligt landskab, flankeret af nøgne træer og et beskedent hus med en iøjnefaldende rød facade. Kunstneren anvender korte, energiske penselstrøg, der skaber en tekstureret, næsten taktil overflade, og inviterer beskueren til at mærke knasen af sneen under fødderne og den skarpe kulde i luften. Kompositionen leder øjet langs vejen, hvor to figurer, små i det vidtstrakte vinterlandskab, tilføjer en stille menneskelig tilstedeværelse, der understreger den rolige ensomhed på landet. Den kolde palette af hvid, blå og grå brydes af det varme røde hus og skaber en harmonisk balance, der fremkalder både stilhed og subtil varme midt i kulden.

Maleriet afspejler kunstnerens mesterlige brug af impressionistisk teknik med løse penselstrøg og atmosfæriske effekter, der fanger et flygtigt øjeblik i naturens cyklus. Himlen, malet med hvirvlende strøg, formidler en følelse af bevægelse og vejrets skiften, mens det sneklædte landskab reflekterer et blødt lys, der forstærker scenens lysende kvalitet. Skabt midt i 1880'erne, taler værket om tidens fascination af landliv og naturlandskaber med vægt på observation frem for idealisering. Det inviterer til en kontemplativ stemning, et stille øjeblik med forbindelse til den simple skønhed af en snevejrsdag uden for et beskedent hus og blander følelsesmæssig dybde med visuel poesi.