Værket fanger en rolig eftermiddag i en park, hvor figurer er spredt over en stor grøn græsplæne. Ved første øjekast dominerer den livlige grønne græsplæne scenen, hvilket skaber en følelse af ro, der inviterer til afslapning. Monets teknik med at lægge lag af maling tillader en rig tekstur, der efterligner det pletvis lys, der filtrerer gennem træerne, mens hans løse penselstræk giver kompositionen en let kvalitetsfuld luftighed. Folk ses gå, tale og simpelthen nyde den friske luft, deres uskarpe, impressionistiske omrids fremhæver den følelsesmæssige atmosfære snarere end individuelle detaljer — et kendetegn ved impressionismen.

Paletten her synger i bløde grønne og dæmpede brune nuancer, subtilt kontrasteret af nuancer af grå himmel, der giver en følelse af friskhed, typisk for det londonske vejr. De bløde kurver i de snoede stier inviterer beskuerens øje til at vandre dybere ind i parken og antyder uendelige muligheder for opdagelse og reflektion. Dette taler til historien om Londons parker som hvileområder midt i den urbane kompleksitet, der afspejler en periode, hvor naturen fungerede som tilflugt for byens indbyggere. Monets værk fejrer ikke kun skønheden ved naturlige rum men også fanger essensen af menneskelivet og minder os om vores forbindelse til naturen og til hinanden.