Denne sarte tegning indfanger en liggende nøgen figur i et roligt og intimt øjeblik, gengivet med yndefulde, flydende linjer, der antyder blødhed og hvile. Kunstneren anvender minimale, men sikre streger, primært i subtile jordfarver, hvilket tillader de naturlige kurver og den menneskelige anatomi at fremtræde let på papiret. Kompositionen er horisontalt udstrakt og leder blikket langs kroppen, hvilket fremhæver den afslappede holdning med armene blidt hvilende bag hovedet. Den enkle baggrund distraherer ikke, men giver en følelse af stille ensomhed, der forstærker den kontemplative stemning.

Emotionelt vækker værket en øm ro; figurens rolige udtryk og lukkede øjne antyder sårbarhed sammen med en fredelig overgivelse til hvile. Teknikken med let skygge og konturlinjer inviterer til en taktil fornemmelse af varme og blødhed. Historisk afspejler dette værk interessen i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede for at udforske naturalistiske menneskefigurer gennem tegning og fejrer skønheden ud over pragt eller pynt. Den stille intimitet og mesterskab i tegningen understreger vigtigheden af subtilitet i figurativ kunst, og afslører dybde gennem sparsomme virkemidler.