Kunstværket viser en ung bretonsk pige, der står ved havet. Hun er gengivet med en vis naivitet, som er en del af hendes charme. Hendes blik er direkte, men bærer et strejf af melankoli; det er et blik, der siger meget om livet og tiden for det bretonske folk. Kunstnerens brug af farve er slående: pigens kjole er en kølig, dæmpet grå, der er fremhævet af de dybe blå farver i hendes ærmer og hovedbeklædning. Baggrunden er en blanding af jordfarver og en dramatisk himmel, der antyder både hårdheden og skønheden i kystlandskabet.