I dette slående kunstværk bliver seeren trukket ind i en lukket gård, hvor rækker af fanger deltager i, hvad der synes at være en dyster motionsrutine. Det barske miljø understreges af de høje, trykkende mursten, der næsten omgiver figurerne, hvilket giver en håndgribelig følelse af isolation og indespærring. Den afdæmpede farvepalet læses som et spektrum af blå og grønne, hvilket sætter en næsten melankolsk tone, der understreger scenens alvor. Vincent van Gogh anvender en dynamisk penselarbejde, der vibrerer af energi, men som også er begrænset, hvilket afspejler konflikten mellem den menneskelige ånd og begrænsningerne af det fysiske miljø.

Hver figur er formidlet med en bemærkelsesværdig følelse af individualitet på trods af ensartetheden i deres påklædning, og viser en rørende kontrast mellem anonymitet og personlig identitet. Lyset og skyggelege på jorden efterligner disse mænds indre kamp, mens de navigerer i de hårde realiteter i deres omgivelser; man kan næsten høre ekkoet af deres skridt, der genlyde i den tomme plads. Dette kunstværk fremhæver ikke kun kunstnerens ambitiøse stræben efter at fange menneskelige følelser, men inviterer også seeren til at overveje bredere temaer som frihed og social indespærring, hvilket muliggør en dyb personlig og universelt resonant interaktion.