I denne sarte komposition ligger en ung pige yndefuldt på det frodige grønne græs, hendes livfulde røde nederdel breder sig omkring hende, som om det var vævet af selve naturens stof. Renoires penselarbejde fanger den bløde leg med sollys, der filtrerer gennem træerne, mens den kaster bløde skygger og bringer scenen til live. Kunstnerens karakteristiske løse og udtryksfulde stil forstærker følelsen af vitalitet, og inviterer seerne til at føle varmen i miljøet; det er, som om de kunne høre de blide hvisken af bladerne, der svajer i vinden.

Farvepaletten er fyldt med jordtoner, der smukt kontrasterer med den unge piges iøjnefaldende påklædning. Det rolige udtryk på hendes ansigt udstråler en følelse af fredfyldt eftertænksomhed, måske mistet i drømme eller i solen varme. Det er et øjeblik, der er frosset i tiden, en fejring af ungdom og frihed i naturens omfavnelse. Dette værk resonerer med ånden af impressionismen fra slutningen af det 19. århundrede, og indfanger et øjeblik af intim skønhed, der både virker forbigående og evigt. Den historiske kontekst for dette værk afspejler en periode, hvor kunstnere begyndte at omfavne naturlige landskaber og dagligdagsliv, fjernt fra traditionelle studieportrætter, hvilket gør dette til en betydelig bidrag til genren.