I dette slående værk går en ensom figur gennem et struktureret, abstrakt landskab og legemliggør indsatsen og modstandsdygtigheden i den agrariske ånd. Sædemanden, med beslutsomhed indgraveret i hans udtryksfulde ansigtstræk, er blevet afbildet i øjeblikket, hvor han kaster frø i den pløjede jord. Hvert penselstræk skaber en rytme, næsten som om jorden under hans fødder er levende, pulserende med energien fra den såede høst. Den dybe palet af mørkegrønne og matte brune nuancer blandes med glimt af livlige gule og blå, som vækker jordens frugtbarhed og himmelens uendelighed.

Kompositionen er kraftfuld og følelsesmæssig; figuren er bevidst placeret uden for midten, hvilket fører beskuerens blik til at vandre over lærredet. Denne opdækning giver en næsten filmisk følelse, som om vi er deltagere i hans rejse. Van Goghs energiske anvendelse af maling — tyk nok til at virke skulpturel — fanger ikke kun den visuelle, men også den følelsesmæssige vægt af arbejde og natur. Det historiske kontekst fra slutningen af det 19. århundrede, præget af hurtigt skiftende industrielle landskaber, fremhæver betydningen af ​​livet på landet og gør denne fremstilling endnu mere rørende, og belyser arbejderens kamp mod tidens strøm.