Kunstværket fanger et øjeblik af rå, næsten urmenneskelig følelse. En nøgen kvindelig figur, gengivet i en blød, varm palet af gult og okker, sidder med armene om sit hoved. Posen er en af sårbarhed og indadvendt refleksion, kurverne på hendes krop antyder både styrke og skrøbelighed. Kunstneren bruger en slående kontrast ved at placere figuren mod en levende blå baggrund, som tilføjer en følelse af dybde og melankoli. Skyggeringen og teksturen i tegningen antyder en følelse af umiddelbarhed og rå følelser. Jeg kan næsten høre de dæmpede lyde, hun kan lave, fortabt i sine tanker.

Kunstnerens teknik er mesterlig, og bruger pastelmediet til at skabe en struktureret overflade, der forstærker den emotionelle intensitet. Den bevidste brug af farven blå fremkalder en følelse af melankoli eller introspektion; det skaber en slående og effektiv baggrund, der fremhæver modellens varme hudtoner. Dette kunstværk eksemplificerer fokus på den menneskelige form, og udforsker temaer om identitet og den menneskelige tilstand.