I dette fængslende værk er to unge piger afbilledet i en tæt omfavnelse, deres udtryk kombinerer uskyld og nysgerrighed. Pigen til venstre, med et blidt, drømmende blik, har langt hår prydet med et delikat bånd, mens den anden ser blidt på seeren, hendes træk udstråler en skrøbelighed. Renoirs penselarbejde her er særlig bemærkelsesværdigt; de bløde, flydende penselstræk skaber en eterisk kvalitet, der fanger essensen af barndommen uden at være begrænset af realismen. Baggrunden i bløde toner skaber en harmonisk kontrast til pigerne i deres livlige påklædning, hvilket forstærker deres tilstedeværelse.

Farvepaletten giver liv til lærredet, fyldt med varme nuancer af fersken, fløde og blide grønne. Lyset danser blidt over deres ansigtstræk, fremhæver deres træk og skaber en følelse af intimitet — måske en delt hemmelighed eller et blødt øjeblik fanget for evigt. Dette værk, malet i 1890, afspejler Renoirs karakteristiske stil, som indhyller seerne i en nostalgisk omfavnelse af ungdommelig uskyld. Der er en indre følelse af ro, der strømmer fra lærredet og inviterer betragteren til at dykke ned i de følelser, som pigerne udsender; som om vi kigger ind i et forbigående minde fra en enklere tid.