Malingen omfavner beskueren i en drømmelignende atmosfære, hvor alt synes at blomstre under den bløde kærkomne sollys. En kvinde står elegant i centrum, hendes hvide kjole svømmer ubesværet med vinden; det lette stof fanger lyset og skaber en halo-effekt omkring hendes figur. I hendes hånd holder hun en delikat grøn paraply, som omdirigerer sollyset, som udsender et strålende lys. Baggrunden, malet med bløde penselstræk af blå og hvide skyer, står i smuk kontrast til de jordiske toner af græsset nedenfor og smelter sømløst sammen.

Kunstnerens teknik er både energisk og blid, og giver værket en energi, som skaber bevægelse; det høje græs ser ud til at bevæge sig, som om det danser i takt med kvinden, hvilket inviterer beskueren til at blive en del af denne pastorale scene. Monet's valg af farver—frodi grønne og bløde hvide mod en lys blå himmel—fremkalder følelser af ro, frihed og glæde og transporterer os til et stille øjeblik af afslapning udendørs. Dette værk, skabt i en periode med udforskning af udendørs maleri, indkapsler den legende natur af impressionismen, fremhæver skønheden fundet i hverdagen og de altid skiftende lys af naturen.