I denne fortryllende scene danser tre bretonske piger, iført traditionelle dragter med hvide hovedklæder og mørke kjoler, hånd i hånd i en cirkel på en solbeskinnet mark. Kunstnerens penselstrøg fanger dygtigt ungdommens uskyld og bekymringsløse glæde, mens den rige, men dæmpede palette blander jordagtige grønne og gyldne gule toner og skaber en varm, pastoral atmosfære. I baggrunden ses en charmerende landsby med gamle stenhuse og et kirketårn, der præger horisonten under en blød, skyet himmel, hvilket tilføjer en følelse af sted og tid.

Kompositionens bløde kurver og rytmiske bevægelser inviterer beskueren ind i et øjeblik frosset i tiden — hvilket fremkalder en harmonisk blanding af landlig tradition og barndommens flygtige glæde. Kontrastfarver, som de klare røde blomster på pigernes bryst, tilfører visuel spænding og fokuspunkter, der bryder igennem de blødere toner. Historisk spejler værket kunstnerens fascination af den bretonske kultur, en verden adskilt fra bylivet og ladet med mytiske resonanser, hvilket understreger hans søgen efter renhed og autenticitet i folkelivet. Den følelsesmæssige effekt ligger i den nænsomme fejring af fællesskabsliv, uskyld og den næsten drømmelignende atmosfære, der udfolder sig i denne provinsielle dans.