Dette ufærdige portræt, et vidnesbyrd om et liv levet med lidenskab og smerte, fanger straks opmærksomheden. Kompositionen, et lagdelt tableau af figurer, føles som et glimt ind i en splittet, men intenst følt familiehistorie. Den øverste del indeholder de æteriske former for individer, der ser ud til at svæve mellem skyerne; en skarp kontrast til de mere jordiske figurer nedenunder. Kunstnerens subtile brug af dæmpede farver, der af og til afbrydes af en levende nuance, bidrager til den overordnede stemning, en blanding af sindsro og underliggende melankoli.

Udtrykkene hos individerne, selvom de ikke er ensartet fortvivlede, bærer en vægt, en fælles viden, der siger meget uden at skulle sige et ord. Det er en kunstform, hvor stykkets ufærdige natur kun forstærker dets kraft. Dette maleri er ikke blot en repræsentation; det er en invitation. Det inviterer beskueren til at træde ind i kunstnerens verden, til at føle ekkoerne fra fortiden og til at reflektere over familiens varige bånd, selv midt i de udfordringer, som livet uundgåeligt bringer.