Portrættet fanger en ung pige, hvis træk er blødt gengivet med et mildt blik, der ser ud til at rumme en hemmelighed; eller måske bare ungdommelig nysgerrighed. Kunstneren har mesterligt brugt lys og skygge og skabt en følelse af dybde; baggrunden smelter ind i et mørkt, udefineret rum, hvilket får hendes teint til at lyse op og trækker al opmærksomhed hen på den unge pige. Jeg er imponeret over, hvordan de sarte penselstrøg bringer liv til hendes rødmossede kinder og læbernes subtile kurve, og giver et glimt af en legesyg personlighed.

Den blå kjole, et levende stænk af farve mod den mørkere baggrund, ser ud til at vugge hendes form og bidrager til portrættets intimitet. Kunstnerens teknik, den måde malingen næsten virker til at ae lærredet, afslører en dyb forståelse af menneskelige følelser. Jeg kan næsten høre den stille susen fra stoffet, rytmen i hendes åndedræt. Det er en smuk indfangning af uskyld, et øjeblik suspenderet i tiden, som siger meget med sin stille ynde.