I dette slående kunstværk står en mand iført en lang frakke og en høj hat i et øjeblik, der både føles intimt og eftertænksomt. Han holder en ske op til sine læber, og hans øjne er halvmørke—hvilket enten tyder på dyb opmærksomhed på hans måltid eller et eftertænksomt øjeblik—en smuk kontrast mellem behov og fritid. Hans ansigtsudtryk, en kombination af træthed og fokus, fremkalder en følelse af personlig kamp, måske deraf livene af arbejderklassen i slutningen af det 19. århundrede. Den enkle handling at spise bliver dyb, der minder os om, at selv de mest almindelige øjeblikke kan bære stor følelsesmæssig vægt.

Kompositionen trækker beskuerens øje fra mandens hat gennem hans torso og til sidst til den skål, han holder i hænderne. De forlængede linjer i frakken tilføjer et strejf af storhed, der står i behagelig kontrast til den ydmyge spiseaktivitet. Skyggen forbedrer den tredimensionale form, og Van Goghs karakteristiske teknik—de intense og virvlende penselstræk—giver figuren en følelse af bevægelse og liv. Farvepaletten synes at være næsten monochromatisk, med forskellige nuancer af grå, der skaber en dyster, men rig atmosfære, hvilket giver beskueren mulighed for at føle vægten af dette øjeblik. Dette værk er relevant i sammenhæng med udforskningen af menneskelige følelser af Van Gogh og tjener som en stærk påmindelse om værdigheden, der findes i hverdagen midt i sociale kampe.