Dette stemningsfulde maleri fanger en bevægende scene fra det sene 19. århundredes landbrugsarbejde, hvor flere personer er dybt engagerede i den hårde opgave med at høste sukkerroer. Kompositionen leder beskuerens blik over den mudrede mark, hvor arbejderne bøjer sig og slider; deres fysiske anstrengelse er tydelig gennem den detaljerede gengivelse af deres kropsholdninger og tøj. Kunstnerens teknik anvender en dæmpet, jordnær palet af brune, grønne og grå toner, hvilket giver scenen en sober, men værdig atmosfære. Penselstrøgene er delikate og teksturerede og kombinerer impressionistiske elementer med realisme for at fremhæve jordens og afgrødernes taktile kvalitet.

Den følelsesmæssige effekt af værket ligger i dets ærlige skildring af livet på landet — der er en stille udholdenhed og en fællesskabsånd blandt figurerne, som vidner om landlivets udfordringer og rytmer. Baggrunden toner blødt ud i en tåget, overskyet himmel, hvilket forstærker den melankolske stemning, men også antyder årstidernes og arbejdet cykliske natur. Historisk set afspejler dette værk de sociale og økonomiske realiteter i sin tid og viser værdigheden af manuelt arbejde i en tid med industrielle forandringer. Dets kunstneriske betydning ligger i balancen mellem detaljeret observation og atmosfærisk indtryk, hvilket giver en intim, men universel erklæring om menneskelig udholdenhed og forbindelsen til jorden.