Dette selvportræt føles bemærkelsesværdigt intimt; det er som om kunstneren har inviteret os ind i sit atelier, ind i sin verden. Blikket er direkte, måske endda lidt udfordrende, men der er også en følelse af sårbarhed i de omhyggeligt observerede træk. Kunstnerens ansigt er oplyst af en usynlig lyskilde, der kaster skygger, som uddyber atmosfæren og afslører hans ansigts planer med forbløffende klarhed. Penselstrøgene er synlige, næsten taktile, og skaber en tekstur, der ser ud til at bevæge sig og ånde. Den mørke frakke og den dæmpede baggrund skaber en kontrast, der fremhæver kunstnerens ansigt og trækker beskuerens blik direkte hen på det. Kunstnerens hænder, der holder en palet, er et vidnesbyrd om hans håndværk, og maleriet i maleriet giver et glimt af kunstnerens kreative proces, en visuel ekko af den kunstneriske ånd.